Simon Korenjak er nemlig så begejstret for Designskolen Kolding, at han har søgt om at gøre hele sin uddannelse færdig på skolen. Lærerne har allerede sagt god for ham, men derudover er der er et markant formelt krav, der skal opfyldes. Nåleøjet er den såkaldte Studieprøve, hvor udenlandske studerende, der søger ind på basisuddannelsen, skal testes i deres danskkundskaber i såvel tryk som tale.
Umiddelbart er der dog ikke noget, der tyder på, at Simon skal frygte prøven, for de danske gloser ligger godt i munden på ham. Det er det en god forklaring på. Simon har nemlig tidligere været på visit i Danmark i forbindelse med et etårigt højskoleophold på Krabbesholm Højskole for Kunst, Kultur og Design i Skive. Det var her, Simon første gang stiftede bekendtskab med Designskolen Kolding, da Barnabas Wetton fra designskolen var forbi og fortælle om skolen og uddannelsen som industriel designer. Det blev en øjenåbner for Simon, der i uddannelsen som industriel designer fandt svaret på alle sine bønner.
Lærer at lære
Vel tilbage i Slovenien påbegyndte Simon uddannelsen som industriel designer på den lokale designskole. Danmark og Designskolen Kolding spøgte imidlertid stadigt i baghovedet på Simon, og efter et år i Slovenien søgte han om udvekslingsophold på Designskolen Kolding. Et ophold som han altså nu håber på at forlænge med yderligere tre år. ”Jeg synes uddannelsen på Designskolen Kolding er bedre. I forhold til min tidligere skole bygger man i Kolding på en meget længere tradition, og man reflekterer mere over selve processen frem for at være blindt fokuseret på slutproduktet, som tilfældet er på min gamle skole,” lyder forklaringen fra Simon.
Et andet element, Simon fremhæver, er, at man i Kolding lærer at lære. ”Her på skolen bliver vi forberedt på at kunne inkorporere den nye viden og de nye teknologier, morgendagen bringer - man kan sige vi lærer at lære. På min gamle skole nøjes lærerne med at konstatere, at tingene formentligt er forældet om to år, og så ellers hurtigt videre” fortæller Simon, der i samme åndedrag understreger, at hans gamle skole dog er i fuld gang med at udvikle sig og indstille sig på de nye tider.
Simon er også begejstret for den medindflydelse, som de studerende har på undervisningens form og indhold. Det er et helt ukendt fænomen på hjemskolen, hvor undervisningens udformning er lærernes og kun lærernes gebet. ”Derhjemme er lærerne mere formelle og autoritære, og man skal helst ikke stille for mange spørgsmål og krav til undervisningen. I Kolding er de studerende mere ligestillet med lærerne. De er nærmest vores allierede, og man kan altid søge råd hos dem,” fortæller Simon
I det hele taget kniber det med at lokke kritiske kommentarer om Designskolen Kolding ud af Simon. Det skulle da lige være omkring vejret, der lige er i det køligste for et sydlandsk gemyt. Det slår dog ikke Simon af pinden: ”Om så skolen lå i Sibirien, ville jeg stadig gå her.”
Det kan man vist kalde en anbefaling.